Få mere kvalitet ind i din arbejdsdag.
En hjemmearbejdsdag ind i mellem. Jo tak!
Men når hver dag pludselig er en hjemmearbejdsdag, for ikke at tale om en hjemmeskolingsdag, er det en HELT anden sag.
De her coronanedlukningstider kræver virkelig, at man som medarbejder og leder holder tungen lige i munden, for at fastholde det gode arbejdsmiljø og den gode arbejdsdag.
Selvom noget af det kan lyde tæmmelig banalt, så kræver det din opmærksom, fordi du ikke kan arbejde på samme måde som du gjorde tidligere, hvor du havde både kontakter og redskaber indenfor din relevante rækkevidde.
Her får du et par ideer til at få mere kvalitet ind i din hjemmearbejdsdag.
FORMÅLET er, at du har overskud til at klare HELE din HVERDAG både nu og efter nedlukning.
1. Hav kontinuerlig forventningsafstemning og lav klare aftaler mellem leder og medarbejder
Det er nemt at sidde hjemme og have dårlig samvittighed over de ting man tror man ikke får løst.
”Skulle jeg have været “på” nu, skulle jeg have svaret den her mail med det samme?”
Den tvivl kan blive yderligere forstærket når man sidder derhjemme og ikke har den løbende dialog med hverken kolleger eller leder.
Derfor er det VIGTIGERE end nogensinde at få afklaret og besluttet hvordan forventninger og aftaler foregår på afstand!
- Hvad er lederens forventning til den konkrete opgaveløsning og flow?
- Hvad forventer medarbejder af lederen i forhold til dialog, tilbagemeldinger, redsponstid og back up?
- Hvem kan medarbejderen gå til, hvis der er problemer med at løse de forskellige opgaver og hvad hvis teknikken ikke virker?
- Hvad er de konkrete aftaler, hvis der også er børn der skal hjemmeskoles?
2. Lav et scene skift
Arbejde og fritid kan nemt flyde helt sammen, når man konstant arbejder hjemmefra.
Pludselig føles det som om, man aldrig rigtig har fri eller får lavet noget rigtig konstruktivt.
Planlæg for eksempel ud fra en tydelig start og slut på arbejdsdagen.
Spørg dig selv:” Hvornår forventer jeg at være færdig i dag, i morgen osv.”
Find ud af hvordan du kan undgå at dit arbejde ligger og “larmer” på bordet når du egentlig skulle fokusere på noget andet.
Kan du pakke arbejdet væk, og tage det frem igen når du fokuserer på dit arbejde?
Rejs dig fra computeren indimellem og gå gerne ind i et andet rum eller ud en tur.
Et sceneskift kan også udføres rent praktisk via din påklædning.
For eksempel at du har dit vanlige arbejdstøj på, når du beskæftiger dig med det arbejdsrelaterede, og noget andet tøj på, når du holder fri.
3. Husk de skærmfri pauser
Inden du har set dig om, har du pludselig siddet foran skærmen i 8 timer i streg og spist frokost henover tastaturet.
Og nu er du fuldkommen drænet og firkantet i hovedet…
Det kan i hvert fald nemt ske.
Så sørg for fast at holde en skærmfri frokostpause og jævnligt tage små pauser HELT UDEN en skærm.
Hvis andre har adgang til at booke din kalender, så læg 10 minutter ekstra ind imellem hvert møde, så du har mulighed for at give dig selv et relevant skift og energiboost.
Så undgår du at skærmen dræner dig for energi!
Lav desuden en klar aftale med dig selv om hvor mange skærmmøder, du kan håndtere i løbet af en samlet arbejdsdag!
Det er kvaliteten i dit arbejde, der gør forskellen for din arbejdsplads!
Og kvaliteten i dine pauser får her en afgørende betydning.
Du kan med stor fordel tilsætte dem med bevægelse, stræk og frisk luft.
4. Lad “small talken” leve
Som arbejdsplads er det vigtigt at I husker at fejre de små sociale begivenheder I tidligere har fejret, så som fødselsdage og særlige mærkedage hos den enkelte medarbejder.
Lav for eksempel morgenmadsarrangementet eller fødselsdagssangen online.
Tag en gåtur med en kollega hvor I taler sammen om det I ellers ville have drøftet ved kaffemaskinen.
Gåture skaber fremdrift i din hjerne, så kom afsted 😉
5. Slip kreativiteten fri
Giv hinanden lov til at prøve nye ideer af.
Her har du som leder eller tillidsvalgt en særlig rolle i at legitimere dette.
Hvis ideen kun var god en enkelt gang er det også godt, for der er skabt plads til at få nye og bedre ting på banen.
Måske er det noget, som med få justeringer kan fungere på den længere bane.
Uanset hvad giver det energi til jeres sociale fællesskab, og det har meget stor betydning i disse dage.
Rigtig god fornøjelse med jeres fællesskab på distancen og din kvalitet i hjemmearbejdet!